2000 andagter og inspiration til forkyndelse

Dagens andagt: Alting har sin tid

Andagten vil koncentrere sig om de skyggesider, der er ved m...

Læs mere

Dagens opslag: Våbenhuset

Information og andagt om vånehuset i kirken

Læs mere

Printvenlig udgave | Bedøm! | Detaljer

Tekst: Genspejlet

Hvad er meningen med det hele?

Roman af Svend Åge Madsen, Gyldendal, 1999.

Hvad er meningen med at forstå – hvordan forstår vi mening?

Rundt om bogen

”Genspejlet” er historien om den berømte bevidsthedsbiolog, Just Helled (fiktiv person). Historien fortælles af hans datter, Simone.

Just forsker i kortlægning af gener. Han finder bl.a. ud af, at teorien om ”den eneste ene” ikke er noget romantisk pladder, men fakta: ethvert menneske har en mage af modsat køn med matchende gener. Ligeledes erfarer Just, at mennesket opstod ved en fejl; ved en mutation af abens gener. Denne mutation medførte et bevidsthedsgen. Bevidsthedsgenet er bl.a. det, som er årsag til, at mennesket bekymrer sig.

Som ung møder Just ved en tilfældighed Helena, og de forelsker sig i hinanden, gifter sig og får datteren, Simone.
Da Simone er 8 år, dør Helena. Just opgiver sin forskning og starter et alkoholmisbrug. Han lokkes dog tilbage til sin forskning af sin mystiske kollega, Krystofiles, som lover ham, at han skal gense Helena. Krystofiles kører den berusede Just og Simone rundt i en varevogn, hvorfra Just ser Helena i fire forskellige aldre.

Krystofiles vil ikke oplyse Just om, hvor han kan finde de fire kvinder, men ved hjælp af Simones erindringer omkring varevognsturen, lykkes det Just at finde dem, og han indleder et romantisk forhold til dem alle. Han føler, at han har fået Helena tilbage. De fire kvinder bliver også betydningsfulde for Simone, som føler, at hun har genfundet sin mor.

De fire kopier af Helena er opstået, fordi Helenas far – som fandt, at Helena var noget ganske unikt – lod hende klone (med hjælp fra Krystofiles) uden moderens viden og lod disse kloninger bortadoptere.

De fire kloninger har dog den samme sygdom, som var årsag til Helenas død, og da den ældste af kloningerne dør, er Just klar til at gøre hvad som helst for ikke at miste Helena igen. Han gør nogle desperate tiltag – dog uden at disse får positivt udfald.

Justs forskning har fået betydning for det samfund, som Simone lever i. Efter hans død er mennesket begyndt at fjerne bevidsthedsgenet for at slippe for bekymringer og hermed blive mere lykkelige.

En af hovedessenserne i denne roman er, hvordan meningen med livet kan forsvinde, når vi mister mennesker, som vi elsker. Just stopper sin forskning. Der er ikke nogen grund til at forske i liv og bevidsthed, når det hele er meningsløst. Hvad skal vi med viden, når dem, vi elsker, alligevel bare dør?
Da Just møder Helenas kloner, skabes der atter mening i hans liv, og derfor blomstrer forskningsiveren igen. Han konfronteres dog med livets og videnskabens begrænsninger endnu engang, da den ældste klon dør af samme sygdom som Helena.

Svend Åge Madsens roman er en dystopi (=det modsatte af utopi – et skræmmebillede), som antageligt kunne være realisme i nutiden, hvis ikke det var for de etiske regler, som præger vores samfund. Videnskabsfolk er allerede nu i stand til at klone, men det er ikke tilladt at klone mennesker – endnu.

Kloning er bl.a. et af de emner, der behandles i Etisk råd, og et enigt råd kunne i 2001 tage afstand til reproduktiv kloning med følgende argumenter:

Kloning vil være en krænkelse af menneskets værdighed
Det vil have negative konsekvenser for et menneske at vide, at det er blevet til som klon (ret til en åben fremtid).
Det vil være udtryk for en tilsidesættelse af respekten af fosteranlægs moralske status at tillade reproduktiv kloning.

http://www.etiskraad.dk/sw682.asp

Til gengæld er der mere tvivl om spørgsmålet om terapeutisk (behandlende) kloning, hvor Etisk råd ikke nåede til enighed.
Det er stadig ikke lovligt at benytte terapeutisk kloning i Danmark, men det bliver p.t. overvejet som en mulighed i Australien.

Spørgsmålet vedrørende kloning er tydeligvis kompliceret, og heller ikke i Bibelen kan vi finde et klart svar på, hvordan man skal forholde sig til dette. Vel har kristendommen en række af etiske regler, og man kan hævde, at man ud fra disse kan konkludere, hvordan man som kristent menneske skal forholde sig til etiske spørgsmål som fx kloning, men noget konkret er der ikke at finde.
Ifølge kristendommen er hvert enkelt menneske unikt og skabt i Guds billede, men vi er selv blevet gjort ansvarlige for at forvalte vores liv – i første omgang i overensstemmelse med Guds bud, men efterfølgende med Jesus i overensstemmelse med hans etiske forkyndelse bl.a. i Bjergprædikenen. Og nok kan det siges, at Bjergprædikenen er en radikalisering af de oprindelige bud og love, men det er hele tiden et vurderingsspørgsmål, fordi man ikke altid på forhånd kender konsekvenserne af det, man vælger at gøre. Dette gælder også i forhold til kloning! Man må henholde sig til det største bud i loven – det dobbelte kærlighedsbud og hele tiden tilstræbe et handle derefter samt efter ”den gyldne regel”, der er blevet en anerkendt læresætning også i den sekulære verden.

Vejledende arbejdsspørgsmål

Tror du, denne roman kunne blive virkelighed en dag?
Hvad ville du sige til, at der rendte kloner rundt af dig?
Hvornår er grænsen nået for, hvad mennesket skal kunne kontrollere?
Hvilket formål har al den forskning, der finder sted?
Bliver vi lykkeligere mennesker ved at have større forståelse for – og indflydelse på vores liv?
Hvad er meningsfuld forskning?
Hvad giver dit liv mening?

Den levende Bibel
1Mos 1,27 (Mennesket blev skabt i Guds billede.)
Matt 7,12 (Den gyldne regel.)
Matt 22,34-40 (Det dobbelte kærlighedsbud.)

Detaljer om artiklen
Varighed:	15 – 25 min.
Antal deltagere:	2 – ubegrænset
Inde / Ude:	Både inde og ude
Aldersgruppe:	14 – 99 år
Type:	Oplæg andagt/diskussion
Forfatter:	Klods op @-udvalget (klods-op@kfum-kfuk.dk)
Dato:	01-12-2005
Materialer:	Ikke angivet
Organisation:	Klods op@/KFUK og KFUK
Kategorier:	Identitet, Tro og viden
Nøgleord:	meningsløshed, mening, liv, kloning, forskning, etik, død